Tusind tak for den flotte sang!

Jeg glæder mig til at vi skal synge sangen til hans konfirmation. Det bliver absolut ikke sidste gang, jeg vil bede dig om, at lave en sang for os. Endnu engang mange, mange tak. Fra den glade mor.

1000 tak igen - det er simpelthen en perfekt sang.

Jeg vender tilbage senere på året - når tiden nærmer sig for mine forældres guldbryllup. Venligst Tina

Tak for en smuk og rørende sang.

Sangen er meget smuk og rørende. Tusind tak. Pengene skal komme en af de nærmeste dage. Venlige hilsener - Mona

Sangen var helt i top.

Hvor er sangen god. Tusind tak for hjælpen. Bare super! Hilsen Svend Erik

Du har min varmeste anbefaling!

Kære Lis. Tak for den fine sang - vi er meget tilfredse, og vi vil varmt anbefale dig til andre. Med venlig hilsen Kjeld

Jeg vender tilbage når det er næste barnebarns tur.

Kære Lis - tak for den færdige sang - nu har jeg pyntet den med lidt billeder, så den er blevet rigtig god. Mange hilsener Karin

Tusind tak, for en helt fantastisk sang!

Hej Lis. Tusind tak for sangen. Den sang er helt fantastisk - jeg har betalt. Mange hilsner fra Iben

Vi glæder os meget til at synge sangen.

Kære Lis. Jeg har lige snakket med min bror i dag, og vi synes, at der er kommet en god sang ud af det nu. Vi siger mange tak for hjælpen, og så glæder vi os til at synge sangen torsdag d. 9. Bedste hilsner Niels.

Jeg er super godt tilfreds!

Tak for tilsendte. Jeg syntes det ser godt ud og er godt tilfreds. Tak for det. Hilsen Anette

Som sædvanligt var sangen lige i øjet! - tak for det.

Tak for sangen. Den er som sædvanlig lige i øjet. Mange tak for hjælpen Kh Anette

Tak for en fantastisk fødselsdagssang!

Hej Lis. Tusind tak for sangen til min datters 18 års fødselsdag. Den er rigtig god. Med venlig hilsen Helle

Vi vender helt sikkert tilbage en anden gang!

Kære Lis. Mange tak, den er smadder god, lige hvad vi havde håbet på. Vi kommer tilbage næste gang, vi skal have lavet én!! Venlig hilsen Erik

Du har mine varmeste anbefalinger.

Hej Lis. Mange tak for sangen - Den er bare god. Mvh Betina

Wow, du er godt nok hurtig

Hej Lis, Mange tak for sangen - du er godt nok hurtig! Den er super god. v.h. Tina

Sangen skabte en helt fantastisk fest

Kære Lis, Tak for en fin sang, som var til at skabe en dejlig fest. Mange hilsener fra Jan

Tak for sangen, jeg overfører pengene til dig.

Kære Lis.. Tak for sangen den er helt fin. Jeg overfører pengene. Mvh Charlotte

Tusind tak for din store hjælp!

Hej Lis. Tusind tak for din store hjælp. Sangen er perfekt. Med venlig hilsen Ninnie

1000 tak for sangen, jeg har overført pengene til dig

Hej Lis 1000 tak for det. Det var dejligt. Så er vi snart klar til den store dag, jeg har overført pengene til dig... Endnu engang mange tak... God dag til dig Mvh Brian

Den er bare rigtig god, mange tak!

Kære Lis. Tak for sangen, den er bare rigtig god. Vi får helt sikkert en fantastisk dag. Endnu en gang tak for hjælpen. Rie.

Festsangen er lige som den skal være, tak.

Hej Lis, Tusind tak for den fine sang, Den er lige som den skal være. Lise

Tusinde tak, sangen er bare rigtig. rigtig god.

Kære Lis. Tusinde tak for sangen, den er blevet rigtig, rigtig god. Jeg sørger for overførsel af pengene med det samme! Med venlig hilsen Lene

 

Tag Archives: fest sanger

Til dig der skal bruge en personlig festsang!

Her har du mulighed for at bestille en personlig festsang, eller en personlig takketale. Alle festsange, du bestiller her på siden, leveres via e-mail, hvis ikke andet er aftalt. Det vil altså sige, at du selv skal sørge for evt. at pynte med billeder, tegninger o.s.v. samt selv sørge for at tage kopier af din sang.

Da sangene leveres pr. e-mail, skal du naturligvis sørge for, at den person, som sangen skal synges for, ikke selv har adgang til at læse dine mails, ellers vil overraskelsen jo blive ødelagt. Du kan evt. oprette en gratis e-mail adresse til formålet på Hotmail eller gmail.

Alle sange er i topklasse. Du er garanteret en sang efter dine helt egne ønsker, og du bestemmer selv hvilke stikord, der skal indgå – og på hvilken melodi, sangen skal laves. Såfremt du, efter at have modtaget sangen, ønsker noget ændret, retter jeg det naturligvis efterfølgende gerne.

Hvis du vælger en melodi, som kan være svær at synge til, kan det godt være, jeg tillader jeg mig at komme med forslag til andre melodier, som jeg synes, er lettere for de fleste at synge. Jeg har nemlig erfaring for, at det ikke er alle melodier, der er lige lette at synge, og især ikke, hvis der ingen musiker er til festen. Vil du alligevel have lavet sangen på den svære melodi, er det dit valg. Men så skal der ske betaling forud, og jeg skal gøre opmærksom på, at jeg ikke automatisk efterfølgende laver sangen om på en anden melodi. Såfremt du ønsker det, skal du betale for en sang mere, idet det vil kræve, at jeg skal begynde helt forfra igen.

Til inspiration for melodivalg, kan du kigge under “Eksempel”. Her kan du se eksempler på nogle sange, jeg har lavet. F.eks. en personlig sang, jeg skrev til min gode ven Henning Stærk til hans 50 års fødselsdag, en jubilæumssang, jeg har lavet til min tidligere arbejdsplads, som Keld og Hilda Heick sang for gæsterne på festdagen – og så en lidt sjov og noget anderledes konfirmationssang.

Hvis jeg ikke har for travlt, kan jeg nogle gange med kort varsel godt lave en sang til dig, dog mod ekstra betaling. Men jeg vil dog anbefale dig at bestille din sang i god tid. Allerhelst gøre det mindst 3-4 uger, inden du skal bruge den, så du er helt sikker på, at jeg kan nå at lave den.

Jeg imødeser din sangbestilling – og ønsker dig en rigtig god fest!

Lidt om min baggrund

lisbangprofilMit navn er Lis Bang. Jeg er født i 1953. Er opvokset i Hedeskov ved Thorsager på Djursland. Har boet mange år i Højbjerg ved Århus. Bor nu i Vejen i Sydjylland sammen med min kæreste Henning. Jeg holder af at komme i mit sommerhus, som min storebror Arne Bang og min far Harald Bang byggede i 1960. Det ligger tæt ved mit barndomshjem. Jeg er vild med Irland og irsk musik og holder også meget af Gospel. Da jeg boede i Århus gik jeg til Irsk set dance i “Århus Set dancers”. Synger nu med i Gospelkoret ”Living Joy” i Vejen. Udover at skrive festsange arbejder jeg som socialrådgiver/faglig konsulent i et privat firma ”JobCare” med afklaringsforløb, hovedsagligt for sygedagpengemodtagere og personer, der er visiteret til fleksjob.

Jeg har to voksne børn Claus født i 1976 og Majbritt født i 1979.

Jeg har skrevet personlige festsange, siden jeg var 20 år gammel, så jeg kan med mine mange års erfaring i dag levere en personlig sang, som lever op til alle dine krav.

Min første festsang lavede jeg til min nieces konfirmation. Siden har jeg altid bragt festsange med til familiefester, fester for mine venner og alle slags fester i alle mulige sammenhænge. Min søn Claus har lavet denne hjemmeside til mig som en gave til Mors dag. Det er jeg meget glad og taknemmelig for. Har du fået lyst til at bestille en festsang, skal du blot under “bestilling”, skrive de stikord, du ønsker, der skal med i sangen – og hvilken melodi, du ønsker sangen lavet på. (Se evt. inspiration til melodivalg under “Eksempel”).

Jeg prøver altid at få alle stikord med i sangene. Men har du rigtig mange, kan det komme til at knibe lidt, og så vil jeg anbefale, at du markerer dem, der er vigtigst for dig at få med. Jeg glæder mig til at høre fra dig.